


















Optimeret til: IE6+
Resolution 800x600 +
Webansvarlige:
Ina T. Andersen
Conny Callesen
Teknik:
Bojan
Visnjic
| |
15. maj 2009
7. klasse-debatten lever videre
SKOLE: Følg med i mediedebatten om den fremtidige placering af 7. klasse med
lokale briller.
Debatten i Jyske Vestkysten omkring kommunens beslutning om at flytte 7.
klasserne fra de lokale skoler til overbygningsskoler har afstedkommet en del
reaktioner - heraf synspunkter fra lokale borgere i Glejbjerg (læs tidligere
synspunkter
her og
her).
Anette Førgaard Pedersen: Nu hører man jo så meget.....
Nu
hører man jo så meget, når man er i Brugsen. Og emnet "7. klasse" er hedt herude
i Glejbjerg.
F.eks. har jeg hørt, at Bent Jørgensen skulle have sagt, at han var ”fuldstændig
overbevist om”, at det er til børnenes bedste, at 7. klasserne flyttes fra
fødeskolerne til overbygningsskolerne. At det, når forandringens vinde blæser,
er mere smart at bygge vindmøller end at bygge læhegn – det kunne jeg godt følge
– men at vi i landsbyerne ikke var åbne for vindmøller – nytænkning – og godt i
gang med at grave os ned. At vi med andre ord ikke er i stand til at se, hvad
der er til vores eget bedste. At høringssvarene fra skolebestyrelser og andre
absolut ikke gav vetoret – at det blev hørt, men at hans egen beslutning om den
sag for længst var taget.
Jeg var hjemme og tjekke op på min politiske viden. Jeg fandt ud af, at jeg er
rigtig nok på, at Liberalisme er en tro på, at det enkelte menneske ved, hvad
der er godt for ham – skal have mulighed for at træffe et frit valg. Jeg måtte
helt over i Marxismen – betonkommunismen – for at finde synspunkter om, at
”pøblen ikke ved, hvad der er godt for dem” – og at det er ledernes ansvar at
revolutionere verden – gennemføre det, der er bedst for dem. I den konservative
tankegang er der også tesen om, at faderfiguren ind imellem må træffe nogle
beslutninger på vegne af personen, der ikke er i stand til at træffe dem selv.
Men ikke i liberalismen…..
Det kan således nok ikke passe, at jeg har hørt, at Bent Jørgensen mener, at han
ikke hører på, hvad vi mener om 7. klasse-sagen herude i byerne, som det drejer
sig om?. Det er ikke en liberal tankegang, at vi er så ukloge på, hvad vi mener,
er det bedste for os og vore børn. Og der er jo protester fra samtlige byer,
hvis skole rammes af forslaget.
Så skulle det da være fordi, at han - som Hans Ole Jørgensen anfører i JV - er
nødt til at træffe en upopulær beslutning, fordi det er det bedste for hele
kommunen. Dette er jo vilkårene i et demokrati. Det er jeg med på. Jeg har bare
ikke hørt, at borgerne i Vejen, Brørup og Holsted skulle få noget ud af, at
skolerne dér får tilført eleverne fra 7. klasse fra mindre skoler. Bliver
undervisningen for eleverne dér bedre af, at der bliver flere elever? Der er da
pladsmangel nok og pædagogiske udfordringer – så umiddelbart lyder argumentet
derfor ulogisk – men det kan da godt være. at borgerne i storbyerne ønsker vore
børn også. Det kan da også være, at det er, fordi man sparer penge samlet i
kommunen ved at flytte 7.klasserne. Det kan jeg dog ikke helt forstå, for der
kommer da udgifter til buskørsel etc. og klassestørrelsen på de fleste
fødeskoler er så store, at vi ikke kan opnå besparelse ved større klasser på
overbygningsskolerne? Jeg mener at have hørt, at argumentet for det hele er, at
det bliver lettere at have liniefagslærere til alle fag. Vi har ellers
kompetente lærere på Åstrup til alle fag – så det må de da også have på de store
skoler - ellers må man få det.
Endelig anfører Hans Ole Jørgensen i JV, at det ”antageligt” vil blive lettere
med forældresamarbejde, når man har både 7., 8. og 9. klasse samlet. Gad vide
hvordan efterskolerne så bærer sig ad med at etablere et sådant? Og hvorfor mon
forældrene er så ”dumme” at de frivilligt vælger, at deres børn kun skal gå et
år ad gangen et sted? Er det igen den uvidende-pøbel-tankegang vi har med at
gøre.
Jeg søger at forstå - søger argumenterne, der måtte være. Men kan ikke få det
til at falde på plads.
Jeg må derfor spørge ham selv – Bent Jørgensen. Jeg er sikker på, at der må være
gode saglige, veldokumenterede argumenter, siden han ikke vil lytte til de
mennesker, det hele handler om. Hans Ole Jørgensens vage ”hele kommunens
interesse”, ”umiddelbart må det være hensigtsmæssigt” og ”antageligt vil det
blive nemmere” er ikke nok.
Slut med ”Brugssnak”, gætterier og formodninger. Kunne vi ikke få nogle
argumenter fra forslagsstillerne direkte, så det er slut med at gætte sig frem?
Rita Lykke Hungeberg: Hvor blev dialogen af?
Fra
politisk side er der i skoledebatten tidligere blevet anført, at der har været
masser af dialog.
Uden at komme nærmere ind på, hvad der tidligere er foregået, må
jeg nu konstatere, at dialogen på nuværende tidspunkt er ikke-eksisterende. Der
er på jv.dk og i den trykte avis stillet mange relevante spørgsmål til
politikerne, og der er mange, der som jeg venter på svar på disse spørgsmål i
samme forum, som de er stillet.
Flytningen af 7. klasserne til overbygningsskolerne begrundes med
en sikring af kvaliteten. Nu sikres eller højnes kvaliteten jo ikke af en
flytning i sig selv, lige som et samarbejde ikke er betinget af samme
geografiske placering. (Det ville i så fald se skidt ud for mange
erhvervsvirksomheder).
Jeg kan kun tilslutte mig, at kvaliteten skal sikres og
forbedres. Det er til gavn for alle. Men jeg mener, at rækkefølgen er forkert.
Start med at forbedre kvaliteten før der i tæt samarbejde med alle involverede
skoler drøftes, hvad der fremover skal ske. I den forbindelse er det naturligt
at efterlyse en klar definition af den kvalitet man vil opnå. – En definition,
der skal være målbar, da man ellers ikke senere kan følge op på, om målet nås.
Jeg tror på, at vores politikere må være godt forberedt på de
spørgsmål og kommentarer, der er kommet fra forældre på de små skoler. Jeg
antager, at hvis vores politikere ikke havde siddet i byrådet, men i stedet
havde været forældre på de berørte skoler, ville de som de engagerede mennesker
de er, have været de første til at gå ind i kampen for bevarelse af
7. klasserne.
Kære politikere – kom nu frem med argumenterne og jeres svar på
de mange spørgsmål der er stillet.
Læs mere
Åstrup Skole i Glejbjerg
Søg din indflydelse i 7.
klasse-sagen - nyhed af 14. maj 2009
Lad argumenterne tale i 7.
klasse-sagen - nyhed af 14. maj 2009
Fortsat debat om fremtidens 7.
klasse - nyhed af 9. maj 2009
Debat om fremtidens 7. klasse
- nyhed af 5. maj 2009
Skolebestyrelsens vigtigste
argument er kvalitet - nyhed af 6. maj 2009
Jyske Vestkysten
| |
Erhvervsdrivende og foreninger
Dagli' Brugsen
GGI
Åstrup Sognearkiv
Glejbjerg KFUM IF
John Kristensen
Børnehuset
Åstrup Menighedsråd
Andelskassen
Glejbjerg Borgerforening
4H
GSF
Glejbjerg
Antenneforening
Hotel Glejbjerg
|