glejbjerglogo.jpg (36260 byte)

Startside
Op
Sidste nyt
Det sker
Fremtidsdag
Byfest09
Bo i Glejbjerg
Lokalråd
Ledige jobs
Mini-Bladet
Skole/Pasning
Fritid
Erhvervsliv
Foreninger
Links
Om os
videoklip
Det skete
Nyhedsbrev

Optimeret til: IE6+ 

  Resolution 800x600 +

Webansvarlige:
Ina T. Andersen
Conny Callesen

Teknik:
 
Bojan Visnjic

 

 

 

20. august 2008

Forrygende jubilæumsuge i vente

 

GGI: Gennem en hel uge i september fejrer Gymnastik- & Idrætsforeningen sit 100 års jubilæum.

 

Et sandt overflødighedshorn af aktiviteter præsenteres i Glejbjerg Gymnastik- & Idrætsforenings jubilæumsuge fra den 6.-13. september. Gymnastik, tennis, badminton, folkedans og meget mere sluttes af med et brag af en 100-årsfest lørdag den 13. september.

 

Lørdag den 6. september starter jubilæumsfestlighederne med DGI's Gymnastik-Karavane - et væld af gymnastiske aktiviteter for børn i Glejbjerg Fritidscenter. Alle er velkomne til gratis at prøve karavanens rytme, dans, leg og redskabsaktiviteter.

 

Søndag starter kl. 12 med den officielle jubilæumsreception i Fritidscentret, hvor GGI er vært ved lidt godt til ganen til alle fremmødte.

 

- Hvis nogen ønsker at betænke GGI, så er jubilæumsønsket penge til særlige aktiviteter, smiler formand Ulla Schmidt.

 

Fra kl. 14 byder GGI ind til et stort gymnastikshow i hallen, hvor Gymnaestradaholdet (GYS) fra 1987 sammen med talentholdet fra Kolding vil vise et flot potpourri af rytmik, serier, spring, klovnerier, dans og meget mere. Entréen koster 40 kroner - børn fra 7. klasse og

ned kommer gratis ind.

 

Allerede mandag er GGI igen på banen. Denne gang med en opvisningskamp i tennis kl. 18 på anlægget ved Fritidscentret med 1. divisionsspillere fra Esbjerg. Adgangen er her helt gratis og Tennisudvalget håber på mange interesserede.

 

GGI Badminton har overtaget Glejbjerg-hallen tirsdag den 8. september med leg og sjov for børnene fra kl. 15.30-16.30 med indlagte forfriskninger. Resten af aftenen gælder det Glejbjerg Open i double-badminton med skiftende makkere - henholdsvis for kvinder og mænd. Tilmelding til Glejbjerg Open til Margit Andersen, tlf. 2829 4166 senest 1. september - alle deltagere får en let forplejning.

 

Onsdag aften er forbeholdt folkedans og underholdning fra kl. 19.30 ved gruppen "Revl & Krat", som består af en flok glade spillemænd og –koner. De spiller og synger dansk folkemusik og har underholdt bl.a. i Budapest, Riga, Vilnius, Bath, St. Moritz og Nabari i Japan. Fri entré i Glejbjerg Fritidscenter - kaffe m/brød købes til kr. 35,-.

 

Så er der en kort vejrtrækningspause, inden det gælder den store jubilæumsfest lørdag den 13. september. Bandet Alley-Cats leverer den musikalske underholdning, mens Hotel Glejbjerg tager sig af det kulinariske med en 3-retters jubilæumsmenu. Undervejs vil der være underholdning med bl.a. ropeskipping - oplev det forrygende og tempofyldte sjippe-show. Hele herligheden får du for 220 kroner og billetten kan købes i Andelskassen Sydvestjyllands Glejbjerg-afdeling frem til 5. september.

 

Læs mere

Jubilæumsprogrammet (PDF)

Glejbjerg Gymnastik- & Idrætsforening

glejbjerglogofarver.jpg (38622 byte)

Erhvervsdrivende og foreninger

Dagli' Brugsen


GGI


Åstrup Sognearkiv

 

Glejbjerg KFUM IF


John Kristensen
 

Børnehuset
 

Åstrup Menighedsråd
 

Andelskassen


Glejbjerg Borgerforening
4H
 

GSF
 

Glejbjerg
 Antenneforening

 

Hotel Glejbjerg

 

Opdateret: 04. februar 2010