|
Optimeret til: IE6+ Resolution 800x600 + Webansvarlige: Teknik:
|
12. august 2007 Badmintonsæsonen starter op
BADMINTON: Børnetræner søges til U11-U15 spillerne og motionisterne har tilmelding 27. august.
Badmintonbørn søger træner.
Sådan lyder stillingsannoncen fra Glejbjerg Gymnastik- og Idrætsforenings badmintonudvalg her kort før sæsonstart. Badmintonudvalget oplever en stor tilgang til idrætsgrenen og derfor skal der også bruges flere trænere.
- Vi har rigtigt mange badmintonspillere i gang og det er selvfølgelig meget positivt, lyder det fra Margit Andersen fra GGI Badminton.
Den nye træner tilbydes gratis deltagelse i et velrenommeret kursus, hvor man kan få opdateret alt om opvarmning, slagteknik, indlæringsformer og lege. Træningsdagen for U11-U15 badmintonspillerne bliver onsdag, evt. fra kl. 16-18.
Evt. interesserede bedes kontakte Margit på tlf. 2829 4166 snarest muligt.
For motionisterne er det vigtigt at bemærke, at tilmelding til vintersæsonen foregår mandag den 27. august kl. 19 i hallens cafeteria. Motionstiderne er onsdag aften samt torsdag fra kl. 17-18.
Spil løs! |
Erhvervsdrivende og foreninger
|
Opdateret: 04. februar 2010 |