|
Optimeret til: IE6+ Resolution 800x600 + Webansvarlige: Teknik:
|
19. marts 2009 1. april er skolestart for 25 børn i Glejbjerg
BØRNEHAVE/SFO: Onsdag d. 18. marts var dagen for det officielle overleveringsmøde i SFO'en.
Endnu et stort kuld børnehavebørn blev onsdag introduceret for SFO- og skoleverdenen, da det årlige overleveringsmøde for kommende førskolebørn blev afholdt i SFO Myretuen.
De 25 kommende larver - det hedder man, før man bliver SFO-myre til sommerferien - myldrede spændte ind i SFO Myretuen sammen med deres forældre. Og en rum tid efter kom de samme børn løbende ud af døren med kurs mod børnehaveklasselokalet.
Nu havde de nemlig vist forældrene, hvad de har tilbragt det sidste års tid i børnehave-satelitten med sammen med pædagogerne og nu var det tid til at møde deres kommende lærer Anette Søholm, som ventede med et par overraskelser.
Imens blev forældrene så orienteret om overgangen fra børnehave til førskole iblandet en række praktiske oplysninger.
Foto: SFO Myretuen - Både børn og forældre så ud til at være klar til at tage imod alt det, der venter forude, lød vurderingen fra SFO-leder Ilse Due.
- Vi ser frem til at tage imod endnu et stort kuld førskolebørn 1. april.
Førskolen er navnet for den periode, hvor børnene forberedes til skolestart efter sommerferien. Førskolen finder sted i SFO Myretuen og starter 1. april.
Læs mere
|
Erhvervsdrivende og foreninger
|
Opdateret: 04. februar 2010 |