|
Optimeret til: IE6+ Resolution 800x600 + Webansvarlige: Teknik:
|
25. maj 2007 Cirkus i børnehøjde
SKOLE: Eleverne fra Åstrup Skoles 1. klasse havde inviteret høj som lav til cirkusforestilling fredag før pinseferien.
Linedansere, jonglører og stærke mænd.
Jo, der var lidt for enhver smag i cirkusforestillingen i skolens gymnastiksal. 1. klasse havde arbejdet med projektet i nogen tid og der var gået mange forberedelser forud for arrangementet.
De havde fremstillet plakater, indbydelser og billetter. De havde valgt roller og øvet sig, de havde fremstillet rekvisitter og kostumer og de havde sminket sig til ukendelighed.
Og endelig var dagen så kommet, hvor showet skulle løbe af stabelen. Spændte børnehavebørn, skoleelever, forældre, bedsteforældre og lærere havde taget opstilling på tilskuerrækkerne og forestillingen kunne begynde.
Sikken et slaraffenland af flotte kunststykker og vovede artisterier. Der var en mand med sin usynlige hund, der var klovne og alt, hvad der hører til et rigtigt cirkus.
Som sidste og absolut farligste nummer optrådte en pistolmand og hans kvindelige assistent med et ægte skydeshow, hvor ballonerne omkring assistenten blev skudt ned med flot præcision uden overhovedet at skade assistenten.
Publikum blev underholdt med et veltilrettelagt cirkus-show og gik fra skolen med helt røde håndflader af alle klapsalverne.
|
Erhvervsdrivende og foreninger
|
Opdateret: 04. februar 2010 |