|
Optimeret til: IE6+ Resolution 800x600 + Webansvarlige: Teknik:
|
Myretuens
efterårshumør bobler SFO:
Det har sydet af aktivitet i SFO Myretuen i den seneste tid – besøgsdag, høstfest
og solsikkekonkurrence. Karen
Moshav har dyrket ”Årets Solsikke”! 7-årige
Karen var nemlig avleren med den højeste solsikke - 3,8 meter - i årets
konkurrence i SFO Myretuen. Gevinsten var en fornem kurv med alskens lækkerier
– ja og så æren ikke at forglemme. Konkurrencevinderen blev behørigt kåret
blandt 50 deltagere fredag den 29. september. Derudover
har Myretuen været vært for en besøgsdag med over 150 gæster udover de
vanlige 80 ”myrer” – altså de børn, der har deres daglige gang i SFO
Myretuen. De 150 gæster den 28. september var primært bedsteforældre; men også
onkler, tanter og andre nysgerrige var mødt frem for at hjælpe til med at
forberede børnenes forestående høstfest. Gæsterne
var inviteret til frokost med medbragte madpakker og fællessang, hvorefter
aktiviteterne blev skudt igang. Myrerne og deres gæster var særdeles
produktive – der blev syltet og bagt til den store guldmedalje foruden
fremstillet høstdekorationer og redskabsskur. Dagen
efter fejrede alle myrerne høstfest lige efter skole. Myretuens ”overmyrer”
– de voksne – ventede med overdådig høstmiddag efter skoletid. Myrerne
selv havde forberedt en lang række aktiviteter ude og inde, før de trætte og
mætte kunne gå på weekend. Den
seneste begivenhed i SFO Myretuen var en arbejdsdag for myrer og forældre den
6. oktober, hvor der blev ryddet op ude og inde efter eftersommerens travle
aktiviteter. Derudover blev der bygget etagehuler i sandkassen. Mon ikke de puster ud i Myretuen i denne uge, hvor skolernes efterårsferie har gjort et indhug i myreantallet for en stund?
|
Erhvervsdrivende og foreninger
|
Opdateret: 04. februar 2010 |