glejbjerglogo.jpg (36260 byte)

Optimeret til: IE6+ 

  Resolution 800x600 +

Webansvarlige:
Ina T. Andersen
Conny Callesen

Teknik:
 
Bojan Visnjic

 

 

 

28. oktober 2009

Lysregulering er demokrati for børn

 

SFO: I SFO Myretuen i Glejbjerg var borgmesteren inviteret til det månedlige børnemøde.

 

Hvem bestemmer?

 

Temaet på oktober måneds børnemøde havde lokket borgmester Egon Fræhr og det lokale byrådsmedlem Heine Fricke til SFO'en en tirsdag eftermiddag for at se, hvordan temaet demokrati er implementeret i en skole-/fritidsordning for 6-9 årige børn.

 

"Hvem bestemmer?" er det store spørgsmål for børnene i SFO Myretuen i Glejbjerg og på de månedlige børnemøder er det demokratiske emne så ofte på dagsordenen, at det er blevet til en lysregulering.

 

Grøn betyder, at børnene selv bestemmer - gul, at børn og personale hjælpes ad med at bestemme og rødt for, at enten de ansatte, kommunalpolitikerne eller folketinget bestemmer.

 

- Når man er borgmester, må man så bestemme?, lød det nysgerrigt fra forsamlingen.

 

Borgmesteren måtte forklare, at byrådet består af i alt 26 personer, som sammen skal lede kommunen. Og han var altså bare én af de 26.

 

Dette spørgsmål og mange andre blev besvaret på bedste vis og i børneforståelig jargon af de to politikere. Dog måtte Heine Fricke kapitulere på et enkelt emne.

 

- Hvis du skal have en luftbøsse, er du nok nødt til at gå til bedstefar Knud, opfordrede han.

 

Og baggrunden for de to politikeres invitation til at deltage i børnemødet? Jo, for det første bestræber SFO Myretuen sig på at give børnene indsigt i demokrati og dets spilleregler og for det andet kommer politik jo os alle ved - på alle niveauer. Og så kom der jo ansigter på.

 

- Han var da ikke så gammel, som et af børnene udtrykte det.

 

Mon da ikke også politikerne fik sat ansigter på nogle af kommunens "kunder"? I hvert fald kunne Egon Fræhr og Heine Fricke konstatere, at børnene i Glejbjerg ikke er bange for at udøve deres demokratiske ret og sætte ord på. Og sådan kan en skole-/fritidsordning altså også drives.

 

 

 

Fotos: SFO Myretuen

glejbjerglogofarver.jpg (38622 byte)

Erhvervsdrivende og foreninger

Dagli' Brugsen


GGI


Åstrup Sognearkiv

 

Glejbjerg KFUM IF


John Kristensen
 

Børnehuset
 

Åstrup Menighedsråd
 

Andelskassen


Glejbjerg Borgerforening
4H
 

GSF
 

Glejbjerg
 Antenneforening

 

Hotel Glejbjerg

 

Opdateret: 04. februar 2010