glejbjerglogo.jpg (36260 byte)

Optimeret til: IE6+ 

  Resolution 800x600 +

Webansvarlige:
Ina T. Andersen
Conny Callesen

Teknik:
 
Bojan Visnjic

 

 

 

Rejsegilde på Ryttervænget 9

 

NYBYGGERE: Susanne og Niels Ole Jensen opfører et hus i canadisk cedertræ. De flytter ind 1. december.

 

I gryden er de røde pølser klar, grillen gløder og gæsterne begynder at drysse ind. Dørklokke er der ikke og for den sags skyld heller ingen dør.

 

Gæsterne kommer nemlig til rejsegilde på Susanne og Niels Ole Jensens påbegyndte træhus på Ryttervænget. Det 174,4 m2 store hus kommer til at rumme familien Jensen med mor, far og 2 børn på 11 og 15 år.

 

- Vi ville gerne prøve selv at bestemme denne gang og ikke bare lave om, lyder det fra Susanne Jensen.

 

Familien Jensen solgte deres nedlagte landbrug for 1½ måned siden og bor i byggeperioden til leje i Borgergade. Børnene var med til at bestemme, at familien fortsat skulle bo i Glejbjerg, for rødderne her betød for meget til at kunne flytte udenbys.

 

- Vi hørte gennem nogle bekendte om et firma, der havde specialiseret sig i træhuse og det lød da spændende, mindes Susanne om de spæde byggetanker.

 

De tog kontakt til firmaet i Bramming og tegnede i samarbejde med en arkitekt deres drømmehus. Tegningen tog de med til forskellige håndværkere, som gav deres bud på opgaven. Brink Byg fra Bramming blev udvalgt og de startede på projektet i løbet af sommeren.

 

I dag – fredag den 18. august – er spærene rejst og den 1. december er familien blevet lovet indflytning.

 

- Vi skal ikke selv deltage i selve byggeriet, betoner Susanne. – Vi lægger selv belægningssten udenfor og lægger haven an. Resten overlader vi til de professionelle.

 

De mange rejsegildegæster lader nysgerrigheden få overtaget og snuser rundt i huset. Den ene afdeling består af kombineret entré/bryggers med adgang til 2 børneværelser, kontor og bad. Den anden afdeling er indrettet med køkken/alrum, viktualierum, stue, soveværelse og bad.

 

Kransene, der hænger fra spærene, tager til i antal; mens de røde pølser får ben at gå på. Sådan holder man rejsegilde i Glejbjerg.

 

Se mere

Grundplan over husets indretning

 

IMG_1406_1.jpg (55148 byte) IMG_1407_2.jpg (52953 byte) IMG_1408_3.jpg (45050 byte) IMG_1410_5.jpg (52611 byte)

 

glejbjerglogofarver.jpg (38622 byte)

Erhvervsdrivende og foreninger

Dagli' Brugsen


GGI


Åstrup Sognearkiv

 

Glejbjerg KFUM IF


John Kristensen
 

Børnehuset
 

Åstrup Menighedsråd
 

Andelskassen


Glejbjerg Borgerforening
4H
 

GSF
 

Glejbjerg
 Antenneforening

 

Hotel Glejbjerg

 

Opdateret: 04. februar 2010