glejbjerglogo.jpg (36260 byte)

Startside
Op
Sidste nyt
Det sker
Fremtidsdag
Byfest09
Bo i Glejbjerg
Lokalråd
Ledige jobs
Mini-Bladet
Skole/Pasning
Fritid
Erhvervsliv
Foreninger
Links
Om os
videoklip
Det skete
Nyhedsbrev

Optimeret til: IE6+ 

  Resolution 800x600 +

Webansvarlige:
Ina T. Andersen
Conny Callesen

Teknik:
 
Bojan Visnjic

 

 

 

10. juni 2008

Ælling vandt fyldt indkøbsvogn

 

FESTIVAL: Foruden masser af sol og musik, var et ællingeræs også en del af Musik på Kirkestien.

 

Sol, sommer og stemning - masser af stemning! Det var, hvad de ca. 650 festivaldeltagere oplevede lørdag den 7. juni, hvor første udgave af musikfestivallen "Musik på Kirkestien" fandt sted i Glejbjerg.

 

Den veloplagte konferencier, Heine Fricke, ledte de mange mennesker gennem dagens superflotte program med vanlig humor og festlige anekdoter. Han havde også en overkommelig opgave, for publikum var mildt stemt i det flotte vejr og humøret var i top fra starten.

 

De musikalske amatørindslag blev leveret af Forklædt som Voksen, Trines Band, Fransisters, Denis McLaughlin, Holtum Sisters, Survin og Jazzolin'. Sidstnævnte stod også for det tekniske udstyr, der kom gevaldigt på prøve i den intense varme.

 

Alle bands leverede sublime serier af koncertoplevelser med meget varierede stilarter. Alt fra hård rock til irsk folkemusik, danskpop og flerstemmige melodier. Der var lidt for enhver smag og dagen var perfekt sat sammen af Aastrup Kirkeforening, som stod bag familiefestivallen.

 

Børnefamilierne kunne dele sig op, som de lystede med masser af børneaktiviteter på pladsen og både unge og ældre forstod at feste dagen igennem. De mange boder og salgssteder bød på grillpølser, vand, øl og frisk frugt foruden slik, is, kage og meget meget mere.

 

Sidst på dagen skulle vindernumrene i dagens lotteri findes og det blev afgjort med ællingeræs. I en fantastisk slutspurt med 499 andre små gule plastik-ællinger, var det ælling nr. 225, der vandt førstepladsen i Lillebækken ved Kirkestien.

 

Kasper Bank Sørensen var den heldige indehaver af lod nr. 225 og kan se frem til at fylde en indkøbsvogn på to minutter i Dagli' Brugsen. Se de øvrige vindernumre her. Gevinsterne kan afhentes i Andelskassen Sydvestjyllands Glejbjerg-afdeling indtil torsdag den 26. juni.

 

Kl. 21 var det slut på løjerne på Kirkestien og de trætte og tilfredse festivalgængere kunne vende næsen hjemad efter en festlig musikalsk oplevelse. Inden da nåede de lige at hylde de tre hovedkvinder  bag arrangementet - Karina, Aase og Jane. Sidstnævnte nåede endda lige at få det sidste ord:

 

- Vi er klar med en festival igen i 2009, hvis publikum er ligeså glade én gang til!

 

Aastrup Kirkeforening tager gerne imod forslag, ris og ros på musik.paa.kirkestien@live.dk. Man kan også fortsat købe festival t-shirts med logo for kr. 50,- (str. S, M og L) i Dagli' Brugsen, Glejbjerg.

 

Læs mere

Musik på Kirkestien

 

glejbjerglogofarver.jpg (38622 byte)

Erhvervsdrivende og foreninger

Dagli' Brugsen


GGI


Åstrup Sognearkiv

 

Glejbjerg KFUM IF


John Kristensen
 

Børnehuset
 

Åstrup Menighedsråd
 

Andelskassen


Glejbjerg Borgerforening
4H
 

GSF
 

Glejbjerg
 Antenneforening

 

Hotel Glejbjerg

 

Opdateret: 04. februar 2010