|
Optimeret til: IE6+ Resolution 800x600 + Webansvarlige: Teknik:
|
19. januar 2010 Jesper Olsen ny lokalrådsformand
LOKALRÅD: Glejbjerg Lokalråd har konstitueret sig med Jesper Aalund Olsen som formand.
Den nye formand for Glejbjerg Lokalråd hedder Jesper Aalund Olsen. Opvokset i Glejbjerg med en længere afstikker til Danmarks sydlige øer, men nu igen bosiddende i byen med sin kone og 2 døtre. Jesper er Marketing Manager hos Strandhotellerne i sit civile arbejde.
Som næstformand genvalgte det nye lokalråd HTH Køkkeners erhvervschef, Henrik Winther og Michael Gejl blev ligeledes genvalgt som kasserer. Til daglig varetager Michael jobbet som økonomidirektør hos KE-Burgmann A/S, så pengekassen burde være i erfarne hænder.
Som ny sekretær blev viceskoleinspektør for Boldesager Skole i Esbjerg, Grethe Tofterup, valgt, mens de selvstændige landmænd Otto Ottosen og Vagn Sørensen samt Malene Schøtz, privat dagplejer, indtog de meniges rækker i lokalrådet.
Ud af lokalrådet er trådt Thomas Ottosen, Heine Fricke, Ole Løvlund og Ina Tofterup. Nyvalgt i november blev Jesper Aalund Olsen, Grethe Tofterup, Otto Ottosen og Malene Schjøtz, mens Henrik Winther, Vagn Sørensen og Michael Gejl blev genvalgt. |
Erhvervsdrivende og foreninger
|
Opdateret: 04. februar 2010 |