glejbjerglogo.jpg (36260 byte)

Startside
Op
Sidste nyt
Det sker
Fremtidsdag
Byfest09
Bo i Glejbjerg
Lokalråd
Ledige jobs
Mini-Bladet
Skole/Pasning
Fritid
Erhvervsliv
Foreninger
Links
Om os
videoklip
Det skete
Nyhedsbrev

Optimeret til: IE6+ 

  Resolution 800x600 +

Webansvarlige:
Ina T. Andersen
Conny Callesen

Teknik:
 
Bojan Visnjic

 

 

 

25. januar 2009

Biskoppen fra Roskilde på besøg i Glejbjerg

 

MENIGHEDSRÅD: Jan Lindhardt prædikede i kirken og holdt foredrag på hotellet.

 

Denne søndag var der besøg i Glejbjerg. Det var Jan Lindhardt, teolog og skribent, biskop over Roskilde Stift fra 1997 til han fyldte 70 i 2008, der trak fulde huse. Alle pladser i kirken var besat, og ekstra stole måtte der til, da Jan Lindhardt prædikede over teksten til denne 3. søndag efter Hellig Tre Konger.

 

Efter gudstjenesten mødtes alle igen på hotellet, hvor der var bestilt kaffe og kage til de ca. 150 fremmødte fra sognene i den gamle Holsted Kommune: Lindknud, Føvling, Stenderup, Hovborg, Holsted og Åstrup.

 

Jan Lindhardt fortalte - godt krydret med sjove indslag - om "Kirkens fremtid på godt og ondt, kirkens stærke sider og dens svagheder i det moderne samfund".

           

Foto: www.folkekirken.dk/aktuelt/

bispeklummen/jan-lindhardt/

Han kom ind på mange aktuelle emner, som han havde en klar holdning til, f.eks.:

 

Eutanasi - dødshjælp - er ham klart imod. "Vi får et helt andet samfund, hvis vi selv skal bestemme, hvornår vi skal dø".

 

Lukkeloven er imod det 3. bud. Hvis vi ikke holder fri en dag om ugen, hvornår skal vi så mødes med familien?

 

Kirken er - og skal fortsat være - festarrangør! - Vi spiser og drikker sammen. Holder barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelser.

 

Kirken er - et naturligt fællesskab. Man ser det f.eks. i danske kirker i udlandet.

 

Der er mange medlemmer i den danske folkekirke: 4,5 mio. Procentvis er tallet faldet lidt, for der er kommet ca. 500.000 mennesker her til landet, hvoraf de fleste har en anden religion. Men antallet af medlemmer er konstant.

 

Der er kommet en ny type danskere, som siger "Jeg vil bestemme alting selv", eleven har ansvar for egen læring, læreren er konsulent, "design-religion" passer til "forbrugertypen". Sygehuse og lægerne tror vi heller ikke på: enhver diagnose er et forhandlingsresultat. 

 

Men Jan Lindhardt mener, der er for meget frit valg. Kristendommen er ikke "hvad den ene eller anden føler lige nu". Hvis man køber et hus et sted, følger naboer - og kirke - med! Et stort barn, f.eks. 8-10 år, der vil døbes, kan komme med forklaringer og argumentation, som ikke har med den kristne dåb at gøre.

Endnu er det ikke kommet så vidt i Vestdanmark, som det er i Østdanmark; men det vil komme. Hans forslag er, at sætter hælene i - vi skal ikke altid være så venlige.

 

I store virksomheder foregår der noget i HR-afdelingerne, som ligner religion, f.eks. tager mange mennesker kurser i NLP, assertion osv - meget selvcentreret.

 

Men Jan Lindhardt gør opmærksom på, vi er hele tiden i samspil med andre, i andre menneskers "vold" - og vi vil faktisk nødig være foruden!

 

Den ældre generation har svært ved at nå de unge, som går til fester, drikker, laver deres designer-religion; men Jan Lindhardts råd er: sig, "her er jeg, det her tror jeg på". Vi har ikke andre muligheder. Hug hælene i. Trosbekendelsen er indholdsfortegnelsen over vores religion.

 

Sluttelig gjorde han opmærksom på, man kan få endnu flere i kirke - ved særlige lejligheder - f.eks. bedstemorgudstjeneste, 1 klip per konfirmand, 2 hvis man har forældre med - osv. Men mange i kirke ved særlige lejligheder giver ikke flere faste kirkegængene. I Roskilde har de udgivet en hel lille bog med 80 forslag til nye tiltag.

 

Pludselig var det tid til afgang, hvis han skulle nå det planlagte tog, og under klapsalver fra folk, der virkelig havde fået noget at tænke over en søndag i januar - og flere dage frem - sluttede en fornøjelig eftermiddag.

 

 

 

glejbjerglogofarver.jpg (38622 byte)

Erhvervsdrivende og foreninger

Dagli' Brugsen


GGI


Åstrup Sognearkiv

 

Glejbjerg KFUM IF


John Kristensen
 

Børnehuset
 

Åstrup Menighedsråd
 

Andelskassen


Glejbjerg Borgerforening
4H
 

GSF
 

Glejbjerg
 Antenneforening

 

Hotel Glejbjerg

 

Opdateret: 04. februar 2010