|
Optimeret til: IE6+ Resolution 800x600 + Webansvarlige: Teknik:
|
24. april 2007 På kursus i at smelte glas
KATBØLGAARD: Kursuscentret på Tvilhovej byder i maj på blandt andet glasfusing-kursus, som er tidens hotte trend.
Nu kan du afprøve dine kreative gener!
Katbølgaard Kreative Kurser har nemlig endnu et par ledige pladser på maj måneds kursus i ”Glasfusing”. Glasfusing er kort fortalt 2-3 lag glas, der bliver smeltet sammen i en speciel glasovn ved 800 grader.
- Der er mulighed for at lave forskellig glaskunst enten efter model eller efter egne idéer, forklarer kursusleder Lis Werenberg.
Lis har opbygget en del erfaring i den nye kreative trend glasfusing og tilbyder i maj en kursusrække over 3 tirsdage fra kl. 19-21.45 til en kursuspris på kr. 280,- + materialer.
- Jeg har lige nu 3 glasfusing-hold i gang, men jeg får hele tiden nye idéer til kurset, smiler Lis.
På kurset arbejdes der både med float glas (klart glas), farvet glas og dichroic, som er beregnet til smykker. Til august er der blandt andet perlerkursus på programmet.
Lis lover, at døren altid er åben for dem, der kunne tænke sig at se, hvad hun kan tilbyde og det er endnu muligt at tilmelde sig glasfusing-kurset i maj. Tilmelding kan ske på e-mail: lis@katboelgaard.dk eller på tlf. 7519 8473 / 2078 3637.
Glasfusing – også en hot trend i Glejbjerg!
Læs mere Katbølgaard Kreative Kurser’s hjemmeside Kreative drømme på Katbølgård – nyhed af 16. februar 2007
|
Erhvervsdrivende og foreninger
|
Opdateret: 04. februar 2010 |