|
Optimeret til: IE6+ Resolution 800x600 + Webansvarlige: Teknik:
|
2. april 2009 Motion i lange baner for alle aldre
IDRÆT: April byder på opstart i mange alsidige motionsformer i Glejbjerg - for børn, voksne og seniorer.
Aktivitetskalenderen begynder at se sommerlig ud i Glejbjerg. Ihvertfald begynder de fleste foreninger for alvor at røre på sig med hensyn til opstart af alverdens udendørs motionsformer.
Fodbold, petanque, cykling og meget mere udgør tilbuddene i Glejbjerg. Noget for enhver, skulle man mene.
I fodboldklubben Glejbjerg Sportsforening starter de yngste hold træningen op lige efter påske, mens de ældste - nemlig drengene over 30 år - som noget nyt prøver et nyt tilbud om uformel træning hver søndag formiddag med opstart på søndag, kl. 10.
Foreningen Aktiv Fritid byder op til petanque onsdag d. 15. april på banerne ved Glejbjerg Fritidscenter, som også er mødestedet for cykelmotionisterne, som i tre grupper starter træningen nu på lørdag, kl. 13.
For krocket-folket startede sæsonen allerede i går onsdag, men der er fortsat mulighed for at prøve idrætsgrenen. Mød op onsdag klokken 18 og se, om det er noget for dig. Både børn, voksne og seniorer er velkomne.
Tennisbanen ser også særdeles indbydende ud i solskinnet og i slutningen af april begynder sæsonen også hér. Håndboldsæsonen er endnu heller ikke helt moden, men snart dribles bolden i spil på banerne ved Glejbjerg Fritidscenter.
I billardlokalet er der mulighed for at dyrke sin sport uden så megen sved på panden - kig forbi i klublokalerne i skolens kælder.
Se mere om aktiviteterne på foreningernes afsnit her på www.glejbjerg.dk eller følg med i aktivitetskalenderen "Det sker".
Læs mere |
Erhvervsdrivende og foreninger
|
Opdateret: 04. februar 2010 |