|
Optimeret til: IE6+ Resolution 800x600 + Webansvarlige: Teknik:
|
6. december 2006 Honda-nøglerne gives videre
BYGGERI: Generationsskiftet mellem Keld og hans far, Hans Thomsen, markeres med en uformel reception i nye flotte omgivelser.
Et flot syn møder de folk, som kører ind i Glejbjerg fra sydsiden.
En helt nyrenoveret virksomhed i rivende udvikling. Keld Thomsen driver nu Honda Glejbjerg, som hans far - Hans Thomsen - startede tilbage i 1968. Og førerpositionen er bestemt ikke noget, Keld er kommet sovende til.
Han er gået den lange vej med uddannelse og erfaring for så at blive kastet hovedkulds ud i mulighedernes land, da Hans i perioder har været sat delvist ud af spillet på grund af sygdom. Det har han dog klaret til UG med far på sidelinien, så de to i fællesskab kan præsentere en travl og sund virksomhed i helt nye lokaler.
Henover året har håndværkerne været i gang med at bygge 220 nye kvadratmetre og samtidig friske resten af bygningerne op, så familien Thomsen nu kan åbne dørene til et supermoderne bilfirma med masser af tilbud.
Her drives både et traditionelt autoværksted samtidig med, at firmaet forhandler nye og brugte biler i et stadigt stigende tempo. Kelds kone, Jette, er også fornylig trådt ind i virksomheden for at styre regnskabsbøgerne.
Stifterne Annelise og Hans Thomsen kan nu med ro i sjælen trække sig tilbage for at nyde deres otium i tryg forvisning om, at deres livsværk er i kompetente hænder - en ny generation er for alvor trådt i karakter.
Generationsskiftet og de nye lokaler indvies ved en uformel reception fredag den 8. december, kl. 13-17. Alle er velkomne til at kigge forbi og måske nyde en lille én.
Læs mere |
Erhvervsdrivende og foreninger
|
Opdateret: 04. februar 2010 |