|
Optimeret til: IE6+ Resolution 800x600 + Webansvarlige: Teknik:
|
5. august 2009 Sommeren slog til på fodboldskolen i Glejbjerg
GSF: Termometernålen var nærmest rødglødende på DBU's Fodboldskole i Glejbjerg.
Mens Morten Olsens landsholdstropper så småt er ved at varme op til landskampen mod Chile onsdag d. 12. august, er 75 børn og unge i skarp træning under temaet "Spil dig på landsholdet" på Glejbjerg Stadion.
Seks timers daglig træning hele ugen skal nok give pote. Selv den lunefulde danske sommer har måttet give efter for presset og solen skinner lystigt over de unge hoveder.
- Dagli' Brugsen har i samarbejde med Glejbjerg Sportsforening sponseret frisk frugt til alle deltagerne tirsdag, onsdag og torsdag, forklarer fodboldskoleleder Jan Hansen.
- Og så er der jo masser af koldt vand i hanerne på stadion.
Solcreme, pauser og masser af væske er opskriften på at få fodboldskolen til at glide glat og den opskrift vække tilsyneladende lykke i Glejbjerg. I hvert fald er der glade smil, vandleg og koncentrerede fodboldspillere over hele stadion.
Onsdag er grill-aften på fodboldskolen og forældre og søskende er inviteret til fyraftenslækkerier på en varm sommer-eftermiddag. Fotos: Ina Tofterup
Læs mere Venner, motion og leg på fodboldskole - nyhed af 4. marts 2009 Træn med det rigtige landshold - nyhed af 21. januar 2009 Græsset trives under fodboldstøvlerne - nyhed af 6. august 2008 |
Erhvervsdrivende og foreninger
|
Opdateret: 04. februar 2010 |