|
Optimeret til: IE6+ Resolution 800x600 + Webansvarlige: Teknik:
|
23. april 2008 Jubilar med show og udstråling
GGI: 300 var mødt frem som publikum til GGI’s gymnastikshow i anledning af 100 års jubilæet.
250 gymnaster, 10 instruktører og tilhørende redskaber fylder godt, når de ankommer.
I højt solskin under en blå himmel kørte 6 busser og 1 lastbil med redskaber kl. 18.45 ind på Glejbjerg Fritidscenters parkeringsplads - og så var der dømt show for alle pengene. Glejbjerg Gymnastik- & Idrætsforening fylder 100 år i 2008 og det store gymnastikshow var første trin i et overflødighedshorn af en jubilæumsraket.
Skibelund Gymnastik- & Idrætsefterskole startede kl. 19.30 med deres kreative og veludførte opvisning, mens eleverne fra Bramming Gymnastik- & Idrætsefterskole så på og heppede. Efter en kort opvarmningspause byttede holdene plads og endnu en fantastisk opvisning blev udført til UG.
Begge skoler har ca. 20 opvisninger bag sig, så programmet ligger på rygraden af gymnasterne. Samtidig kender de 2 hold hinanden godt og der gik som vanligt lidt konkurrence i at levere den bedste opvisning.
- Det var fantastisk flotte og velgennemførte opvisninger med stor udstråling og masser af store smil, lød vurderingen fra Henrik Ottosen fra GGI’s jubilæumsudvalg.
Klokken 21 gik det 300 mand store publikum hjem med en æstetisk og artistisk smuk oplevelse i rygsækken. De 250 gymnaster sad stadig og tyggede velfortjent på et stykke chokolade, som sammen med en sodavand skulle fylde de godt brugte depoter op efter det hårde program.
Der var 5 lokale gymnaster på de 2 hold: Simon Timmermand (Skibelund), Marie Kjær (Skibelund), Louise Hermansen (Skibelund), Line Ottosen (Skibelund) og Dennis Poulsen (Bramming).
Foto: Tina Ottosen
|
Erhvervsdrivende og foreninger
|
Opdateret: 04. februar 2010 |