glejbjerglogo.jpg (36260 byte)

Startside
Op
Sidste nyt
Det sker
Fremtidsdag
Byfest09
Bo i Glejbjerg
Lokalråd
Ledige jobs
Mini-Bladet
Skole/Pasning
Fritid
Erhvervsliv
Foreninger
Links
Om os
videoklip
Det skete
Nyhedsbrev

Optimeret til: IE6+ 

  Resolution 800x600 +

Webansvarlige:
Ina T. Andersen
Conny Callesen

Teknik:
 
Bojan Visnjic

 

 

 

27. februar 2008

Bryggerikroner giver lyd

 

FRITIDSCENTER: Tuborgfondet overrakte onsdag 25.000 kroner til Glejbjerg Fritidscenter.

 

For femogtyvetusind kroner lyd.

 

Det er, hvad Glejbjerg Fritidscenter har fået fra Tuborgfondet, som onsdag den 27. februar overrakte den store check til bestyrelsesformand Henrik Ottosen.

 

- Vi er glade for at kunne fuldende renoveringen af hallen på denne måde, lyder det fra en glad centerformand.

 

Og pengene er allerede brugt. Allerede i efteråret i forbindelse med renovering af hallen med nyt gulv og nyt loft, valgte bestyrelsen at investere i et komplet nyt lydanlæg med højttalere over hele hallen og med forbindelse til cafeteriet.

 

- Vi har fået meget ros for kvaliteten af anlægget, forklarer centerleder Calle Junker.

 

Tuborg-repræsentant Claus Nielsen har gennem hele anskaffelsesprocessen været særdeles behjælpelig og han er naturligvis også stolt over at kunne formidle pengene til anlægget.

 

- Det vigtigste for os er, at mange mennesker får glæde af støtten. Der lægges således vægt på, at rigtig mange får gavn af de ting, som bliver købt for pengene, lyder det i den officielle meddelelse fra Tuborgfondet.

 

Og mange mennesker har deres daglige gang i Glejbjerg Fritidscenter. Denne onsdag formiddag er ingen undtagelse – børnene i satellitbørnehaven myldrer fra deres lokaler ud på stadion, mens 65 seniorer underholder sig med dels gymnastik i hallen og kortspil i cafeteriet.

 

Senere på eftermiddagen ventes børn og motionister til flere timers badminton. Der er lys i vinduerne hver dag fra kl. 7 morgen, hvor satellitbørnehaven slå dørene op til kl. 22 om aftenen, hvor centerleder Calle Junker låser døren til solariet og hallen.

 

I 2007-sæsonen har et rekordstort antal haltimer været udlejet og foreløbig ser det ud til, at tendensen varer ved.

 

- Vi kan på repræsentantskabsmødet til marts præsentere et ganske fornuftigt regnskab, selvom vi i det seneste år har renoveret hallen for omtrent 1,5 mio. kroner, uddyber Henrik Ottosen.

 

Glejbjerg Fritidscenter holder sit årlige repræsentantskabsmøde tirsdag den 25. marts.

 

 

glejbjerglogofarver.jpg (38622 byte)

Erhvervsdrivende og foreninger

Dagli' Brugsen


GGI


Åstrup Sognearkiv

 

Glejbjerg KFUM IF


John Kristensen
 

Børnehuset
 

Åstrup Menighedsråd
 

Andelskassen


Glejbjerg Borgerforening
4H
 

GSF
 

Glejbjerg
 Antenneforening

 

Hotel Glejbjerg

 

Opdateret: 04. februar 2010