|
Optimeret til: IE6+ Resolution 800x600 + Webansvarlige: Teknik:
|
20. november 2007 37 stande til julemarked
FRITIDSCENTER: Hallen melder alt udsolgt, når det drejer som om standpladser til julemarkedet.
Alt udsolgt!
De ord har centerleder Calle Junker efterhånden måttet sige mange gange til de interesserede, der har ringet den sidste måneds tid for at leje en stand ved Glejbjerg Fritidscenters julemarked søndag den 25. november.
- Det er da dejligt at have tingene på plads så tidligt, men det er selvfølgelig ærgerligt for dem, der er kommet for sent, pointerer Calle Junker.
Der er mange formaliteter, der skal være på plads før julemarkedet og af hensyn til bl.a. godkendelse fra brandmyndighederne kan der ikke laves flere stande end de 37, der er planlagt.
- Vi lejer standpladserne ud til overkommelige priser og det er helt bevidst, så vi får et meget bredt udsnit af stande, forklarer Calle Junker.
Det betyder, at mange foreninger og små erhvervsdrivende er repræsenteret i standene på julemarkedet og udvalget er meget varieret. Helt fra marmelade til biler og fra adventskranse til fiskeudstyr.
Som en konsekvens af sidste julemarkeds succes med at invitere julemanden til at komme pr. helikopter, er det igen i år planen, at den gode mand ankommer på Glejbjerg Stadion søndag kl. 9.30, hvorefter han følger med ind i centret med godteposer til de yngre markedsgæster.
Herefter følger et flot program med modeshow og musikalsk underholdning, mens afslutningen markeres med gratis kaffe og kagemand. Kom og se nærmere på standene ved julemarkedet i Glejbjerg Fritidscenter søndag den 25. november, kl. 9.30-16.30.
De er i standene (enkelte har to stande): Glejbjerg Lokalråd Din Tøjmand, Vejen Holsted Hus Karnas Cykler Tømrermester Preben Nielsen VVS – Niels B. Olesen Honda Glejbjerg Dagli’ Brugsen SFO Myretuen Katbølgaard Tøj og Kreative Kurser Boutique 9 SportDirect, Kolding Brørup Sparekasse Glejbjerg Motorservice H.J. Hansen Filskov IT- & Fiskeriudstyr Andelskassen Sydvestjylland Glejbjerg KFUM IF Automester Glejbjerg Tøjtorvet, Agerbæk Butik Kileager, Vejrup Holsted Køkkenet Hobbybiksen Glejbjerg Gymnastik- & Idrætsforening KFUM Spejderne Venstre Brudegården, Gørding Gurli Mortensen Åstrup Biavlerforening Glejbjerg Borgerforening HårDesign Glejbjerg Grovvareforretning Mary Nielsen Femilet Fritidscentrets Cafeteria
Læs mere Julemanden kommer i helikopter – nyhed af 9. november 2007
|
Erhvervsdrivende og foreninger
|
Opdateret: 04. februar 2010 |