Optimeret til: IE6+
Resolution 800x600 +
Webansvarlige:
Ina T. Andersen
Conny Callesen
Teknik:
Bojan
Visnjic
| |
11. juni 2009
Verdens bedste naboer samlet i Glejbjerg
FREMTID: Onsdag var 80 borgere samlet for at høre mere om Glejbjergs fremtid.
- I er verdens bedste naboer her i Glejbjerg, erklærede en esbjergenser med
eftertryk.
Karsten Laursen fra kommunikationsbureauet HusetG var nemlig inviteret til
Glejbjerg for at fremlægge nogle af resultaterne af arbejdet med at kortlægge
Glejbjergs DNA. DNA skal i denne sammenhæng forstås som byens grundlæggende
værdier og unikke kendetegn.
Visionen og det helt unikke ved Glejbjerg havde bureauet sammenfattet i én kort
linie: Glejbjerg - Verdens bedste naboer.
- Det budskab solgte Mikael Kamber allerede på fornem vis på fremtidsdagen i
februar og det rummer stort set alle de værdier, som Glejbjerg står for, lød det
fra Karsten Laursen.
- Samtidig er det både en jordnær, idyllisk vision, ligesom det er noget,
Glejbjerg fortsat kan videreudvikle, således at man kan tiltrække endnu flere
borgere, var hans pointe.
De fire værdier, som bureauet anbefalede til at understøtte visionen, var:
mangfoldig, hjælpsom, tryg og dynamisk. Alt sammen udtryk, der for Glejbjergs
vedkommende er sande, relevante og positive, hvilket var bureauets kriterier for
værdi-målene.
Landskabsarkitekt Helene Plet tog herefter pusten fra de fleste af de 80
fremmødte, da hun tog over med masser af alternative og kreative idéer til
forskønnelse og udvikling af byens fysiske udtryk.
- Hovedgaden trænger til et løft og her foreslår jeg blandt andet en række øer
med en bund af græs
og hvidblomstrende træer, der bliver placeret forskudt gennem hele Borgergade,
lød et af Helene Plets forslag.
- Øerne udformes, så de er
ca. 8 m lange med græs i bunden og med 3 træer og spot under træerne, så der i
de mørke timer skabes en mere intim og poetisk stemning i Borgergade, fortsatte
hun.
Forslaget dækker over såvel en visuel forskønnelse af hovedgade som en
trafikregulerende foranstaltning. Øerne foreslås også etableret på
Skovbøllingvej, som er en væsentlig trafik-åre til center-området. Se tegning af
dette forslag her.
Herefter fulgte en sand byge af kreative forslag fra Helenes hånd. Vi følger op
på forslagene her på Glejbjerg.dk med et forslag pr. uge frem til byfesten, hvor
det samlede projekt-koncept udgives i en brochure til alle interesserede.
Borgerne fik mulighed for allerede på mødet at skrive sig på lister for nogle af
forslagene, herunder et velkomstudvalg, en forskønnelseskomité for volden ved
Byvænget/Ryttervænget samt et natursti-projekt. Specielt projektet i volden
vakte interesse og her er det tanken at involvere en helt bestemt gruppe.
- På fremtidsdagen var det de unges helt store idé at lave et værested i volden
og i Helenes projektplan er de blevet tænkt helt særligt ind i tiltaget,
forklarede Vagn Sørensen, lokalrådsformand.
- Derfor vil vi engagere netop denne aldersgruppe i forskønnelsen af volden og
de vil få meget stor indflydelse på det, lovede han.
Læs mere
Fremtidsdagen
Forslag om forskønnelse og trafikregulering af Borgergade
| |
Erhvervsdrivende og foreninger
Dagli' Brugsen
GGI
Åstrup Sognearkiv
Glejbjerg KFUM IF
John Kristensen
Børnehuset
Åstrup Menighedsråd
Andelskassen
Glejbjerg Borgerforening
4H
GSF
Glejbjerg
Antenneforening
Hotel Glejbjerg
|