|
Optimeret til: IE6+ Resolution 800x600 + Webansvarlige: Teknik:
|
Nyhed
af 10. juli 2006/IA Kirkekoncert
eller VM-finale Det
var valgmulighederne i Glejbjerg søndag den 9. juli, hvor et modigt Menighedsråd
arrangerede kirkekoncert parallelt med VM-fodbold finalen. Den
rumænske trio "Det Ny Cantilena" gav prøver på deres kunnen
indenfor både klassisk og folkemusik. Enkelte viser fra den danske højskolesangbog
blev det også til undervejs i koncerten. Menighedsrådet
hørte om trioen allerede sidste år, hvor de bl.a. gav koncert i Gørding.
Denne koncert var nok til at overbevise glejbjergenserne, som med Inger Viuff i
spidsen bookede arrangementet som en festlig start på Sports- & Byfesten i
Glejbjerg. Hun har selv besøgt trioens hjemby Timisoara i Rumænien og besøgt
kirken, hvor trioen ofte optræder. -
Det Ny Cantilena henvender sig til et meget bredt publikum fra ung til ældre,
da de har et stort repertoire og et unikt talent. Personligt har jeg glædet mig
som et lille barn til at genhøre dem, smiler Inger Viuff fra Menighedsrådet,
som fik forventningerne indfriet til fulde. -
I Menighedsrådet ønsker vi at støtte op om byens aktiviteter og det er en kærkommen
lejlighed at arrangere kirkekoncert i anledning af Sports- & Byfesten, som
forsætter hele den kommende uge, fortæller Inger Viuff. Sidste
års kirkekoncert var med visesanger Dorthe Tagmose Mørup og samlede 60-70 tilhørere,
men den rumænske trio trak denne gang 80-90 glejbjergensere til kirken, hvor
der var gratis entré. Det Ny Cantilena drager nu videre mod Nordjylland, hvor
yderligere 4 koncerter venter, inden Danmarksturnéen er slut for denne omgang. VM-resultat:
Glejbjerg-Tyskland 1-1.
|
Erhvervsdrivende og foreninger
|
Opdateret: 04. februar 2010 |