|
Optimeret til: IE6+ Resolution 800x600 + Webansvarlige: Teknik:
|
9. juli 2008 Søstrenes kamp med motor og kløgt
BYFEST: 41 kaptajner dystede om den ærefulde førsteplads i årets Fotoløb ved byfesten i Glejbjerg.
- Det var svært lige i år.
- Ruten var lidt kompliceret at følge.
- Arj, majsen var vokset godt til, siden dét foto blev taget.
Jo, undskyldninger var der masser af, da de 41 deltagende biler én efter én vendte tilbage på festpladsen efter årets udgave af Fotoløbet ved Sports- & Byfesten i Glejbjerg.
Ruten gik i år bl.a. over Vejrup og enkelte biler nåede endda endnu længere omkring – ganske utilsigtet. Men sådan er det med Fotoløbet, som kort fortalt er bilorienteringsløb, hvor man undervejs på ruten skal notere rækkefølgen på en række fotos i landskabet. Og på tid...
Mange rutinerede kaptajner var med denne gang og ganske sigende blev det også en debutant, der løb af med trøstepræmien. Nummer sjok blev nemlig kaptajn Gerda Skovløber, som løb af med et gavekort til en bilvask.
Årets dyst blev dog afgjort mellem to søstre, som med eet sølle strafpoints forskel fik fordelt første- og andenpræmierne:
Nr. 1 – Kaptajn Jonna Kristoffersen Nr. 2 – Kaptajn Anette Bank Sørensen Nr. 3 – Kaptajn Niels Jørgen Pedersen Nr. 4 – Kaptajn Pia Fichman Nr. 5 – Kaptajn Mette Ottosen
Arrangørerne Annemarie, Henrik, Lisbeth og Tommy uddelte præmierne, som var flotte kurve fra Dagli’ Brugsen, Glejbjerg samt brugskunst fra Baghuset, ligeledes i Glejbjerg.
Læs mere
Foto: Ina Andersen |
Erhvervsdrivende og foreninger
|
Opdateret: 04. februar 2010 |