|
Optimeret til: IE6+ Resolution 800x600 + Webansvarlige: Teknik:
|
8. juli 2007 Fællessang i kirken
BYFEST: Byfesten i Glejbjerg blev startet på fornøjelig vis med søndagens koncert i Åstrup Kirke.
”Du danske sommer, jeg elsker dig - skønt du så ofte har sveget mig.”
Sådan lød de sande - åh, så sande - ord i Åstrup Kirke søndag den 8. juli ved kirkekoncerten arrangeret af menighedsrådet som startskuddet på årets byfest i Glejbjerg.
De 70 fremmødte oplevede et overflødighedshorn af forrygende flot musik og de deltog gerne i fællessangene, som spændte over folkeviser til musical-sange og irske melodier. Derudover var der solosang og også minikoncert for trompet og orgel alene samt for tværfløjte og klaver.
Den flotte akustik i Åstrup Kirke blev til fulde udnyttet af koncertens hovednavne, som var lokalkendte Helge Bjerregaard på trompet, ægteparret Mogens Nielsen og Susanne Elbæk på hhv. tværfløjte, orgel og klaver samt solosanger Erika Veldboom.
Sidstnævnte er iøvrigt netop færdiguddannet som kirkesanger efter 4 års studier, så det var en stolt og kompetent sanger, der løftede stemmen i Åstrup Kirke sammen med de mindst ligeså kompetente medmusikere.
En flot musikalsk oplevelse i smukke rammer. En god start på årets byfest i Glejbjerg.
Læs mere
|
Erhvervsdrivende og foreninger
|
Opdateret: 04. februar 2010 |