|
Optimeret til: IE6+ Resolution 800x600 + Webansvarlige: Teknik:
|
19. februar 2009 Alkoholprocent på 9,2 procent - ingen bilkørsel!
BRUGSEN: 25 deltog i Brugsens arrangement med ølsmagning fra Vardes Bryghus, Warwik.
-
De, der havde smagt alle øllene, gik eller blev kørt hjem... Sådan lød det fra Anette Bank Sørensen, der var en af de 25, der i vinterferien deltog i Dagli' Brugsens ølsmagningsarrangement i Glejbjerg torsdag d. 12. februar. Hun beretter:
Øllene, vi smagte, var fra Warwik - Vardes Bryghus. Vi smagte 8 forskellige øl. De 4 var øl fra det belgiske bryggeri Proef Brouwerij. Navnene til disse fire øl har tilknytning til Varde, men inspireret af de belgiske trappistøl har de hentet navnene fra kirkens verden: Sankt Jacobi, Sankt Nicolai, Sankt Barbara og nyeste Sankt Hans.
Den sidste de vil brygge i Belgien kommer til at hedde Sankt Peter! Den stærkeste af disse øl, havde en alkoholprocent på 9,2, hvor den mildeste var på 5,1.
De
andre 4 øl var fra Warwik, hvor inspirationen til øllet var hentet i det
centraleuropæiske, og ølvarianterne er opkaldt efter afdøde vardensere. Navnene
på disse fire øl var en pilsner kaldet Frk. Friis, en bock kaldet Vinkelskriver
Murtfeldt, en porter kaldet Fuldmægtig Skafte og en schwartzbock - Lause, der
var så mørk, at man ikke kunne se lighterens flamme gennem det fyldte glas.
Under ølsmagningen blev der sendt store kurve rundt med masser af chips og snolder, og små fingerspegepølser. Efter endt ølsmagning kunne de fremmødte købe øllet til fordelagtige priser, så der blev afleveret en del bestillingslister. Der blev slået et slag for, at man skal prøve at skifte den traditionelle rødvin ud med en god øl, da de fleste af øllene var særdeles fremragende til en god middag. Læs mere
Foto: Anette Bank Sørensen
|
Erhvervsdrivende og foreninger
|
Opdateret: 04. februar 2010 |