|
Optimeret til: IE6+ Resolution 800x600 + Webansvarlige: Teknik:
|
21. november 2008 Bedsteforældre legede julen ind
BØRNEHAVE: Stor tilslutning til Satelittens bedsteforældredag i Glejbjerg Fritidscenter.
Pølsehorn og Bedstes frikadeller.
Det var noget af det, der blev pakket ud af madkurven, da de ældste børnehavebørn i Glejbjerg holdt bedsteforældredag fredag. 70 børn og voksne hyggede sig gennem det meste af en dag i Glejbjerg Fritidscenter, hvor Satelitten holder til.
Satelitten er børnehavens midlertidige lokaler gennem de seneste år for de børnehavebørn, der snart skal i skole. Netop nu rummer de beskedne lokaler i Glejbjerg Fritidscenter 24 børn, som der rent fysisk simpelthen ikke er plads til i Børnehuset på den anden side af vejen.
Idag er der dog ingen pladsmangel, for børn og bedsteforældre kan boltre sig i hele fritidscentret. Hallen er blevet flittigt benyttet hele formiddagen til leg og bevægelse.
- Julesalat, lyder det genert fra Anne Hansen, 5 år, på spørgsmålet om, hvad de har lavet.
- Arj, det er altså ikke mad! Det er da en leg, forklarer hun prompte, da spørgeren ser lidt forvirret ud.
Anne har sine bedsteforældre Inger Hansen fra Glejbjerg og Karen og Sigvald Nielsen fra Holsted med idag. Bedstefar Ejvind passer sit arbejde, men 3 ud af 4 er da også meget godt gået. Anne ser ihvertfald meget tilfreds ud, som hun sidder og pakker bedstes frikadeller op af madkurven i fritidscentrets cafeteria.
- Vi har også produceret de fineste juledekorationer, smiler bedsterne, inden tænderne sættes i den medbragte mad.
Ingen tvivl om, at dagen er populær hos alle deltagerne - store som små.
Læs mere Peter Edderkop er den samme som altid - nyhed af 9. oktober 2008 Barnestemmer og granvoksne røster - nyhed af 3. oktober 2008
|
Erhvervsdrivende og foreninger
|
Opdateret: 04. februar 2010 |