|
Optimeret til: IE6+ Resolution 800x600 + Webansvarlige: Teknik:
|
19. april 2009 Rekord-deltagelse til affaldsindsamling
BORGERFORENING: Tæt ved hundrede deltog i affaldsindsamlingen i Glejbjerg d. 19. april.
- Nu har vi godt nok en flot by at bo i.
Sådan lød det søndag d. 19. april sent på eftermiddagen fra én af indsamlerne, Mikkel på 9 år, der sammen med mor og lillesøster havde samlet to solide sække affald på deres tur gennem Glejbjerg.
Sammen med omkring 100 andre borgere havde de valgt at tilbringe et par solskinstimer søndag eftermiddag med at samle affald i byen og oplandet. Glejbjerg Borgerforening stod for den praktiske planlægning i samarbejde med Vejen Kommune og Danmarks Naturfredningsforening.
- Vi plejer at have en fin deltagelse i indsamling på omkring 75 mennesker, så vi er meget tilfredse med årets rekord, lød det fra Borgerforeningens bestyrelse.
På trods af den store opbakning blev der denne søndag indsamlet væsentligt færre sække med affald. Mange af deltagerne berettede om fine og rene grøftekante og stier. Kun ved indfaldsvejene var der en betragtelig mængde affald.
- Vi har indberettet til Danmarks Naturfredningsforening, at vi har samlet 35 sække, svarende til 350 kg affald, fortæller borgerforeningsformand Ulla Olsen.
Hun og resten af Borgerforeningens bestyrelse stod klar hele eftermiddagen med pølser og sodavand til alle. Vejen Kommune var vært ved æbler ad libitum, hvilket specielt børnene benyttede sig flittigt af.
Nu er Glejbjerg så klar med en flot og præsentabel by til konfirmationssøndagen d. 26. april.
Fotos: Ulla Olsen, Ina Tofterup og Heine Fricke Læs mere Nu kan du veksle affald til frugt - nyhed af 8. april 2009 Ren by klar til fest - nyhed af 4. april 2008 Operation Ren By og Land - nyhed af 22. marts 2008 |
Erhvervsdrivende og foreninger
|
Opdateret: 04. februar 2010 |