|
Optimeret til: IE6+ Resolution 800x600 + Webansvarlige: Teknik:
|
4. marts 2009 Lopperne forsvandt som dug for solen
BORGERFORENING: Lørdagens loppemarked var fint besøgt og der var gang i kræmmersalget.
Årets første forårsdag blev markeret ovenfra med lunt og tørt vejr lørdag d. 1. marts.
Det udnyttede Glejbjerg Borgerforening til at løbe et vellykket loppe- og kræmmermarked af stabelen i Glejbjerg Forsamlingshus.
- Det var ganske fint besøgt, lød den beskedne kommentar fra Lene Clausen fra borgerforeningen.
Standpladserne var udnyttet til sidste kvadratcentimenter - selv i forhallen og ude på P-pladsen var der fyldt helt op. I forhallen havde en række naboer samlet lopper sammen og solgte dem til fordel for deres gadetur, som i år fejrer jubilæum.
- Det er hemmeligt, hvor vi skal hen, lød det kryptisk fra nabokræmmerne.
Salget så dog ud til at gå helt fint, så mon ikke turen kan få et ekstra pift i år? Også inde i forsamlingshuset gik salget strygende og borgerforeningens lange loppebord i midten var stort set ryddet, da klokken blev 15 og markedet lukkede ned. Foto: Lene Clausen / Keld Thomsen
Læs mere
|
Erhvervsdrivende og foreninger
|
Opdateret: 04. februar 2010 |