|
Optimeret til: IE6+ Resolution 800x600 + Webansvarlige: Teknik:
|
8. november 2007 Lysfeen blev fundet
BØRNEHAVE: Forældre og børn var sammen om at finde lysfeen ved børnehavens årlige lysfest.
En barndomsmyte blev fortalt.
Med spænding i stemmen fortalte børnehaveleder Gunhild Kristensen onsdag aften om sin barndoms skik med at gå på jagt efter lysfeen.
Historien fortalte hun til børnehavens børn og deres forældre og søskende, der var mødt talrigt frem med hjemmelavede lygter for at lede efter lysfeen. I novembermørket ledte hun an i jagten, som endte bag boldbanerne.
Her fandt forsamlingen en skikkelse helt klædt i hvidt, som sad ved et bål og spillede på sin triangel. Alle børn hilste på den tavse dame, som gavmildt delte ud af sine småkager, som var formet som små måner og stjerner.
- Vi var glade for at se så mange børn og voksne tage del i vores lille tradition, smilede Gunhild Kristensen.
Ca. 80-100 tilbragte en mørk og mild novemberaften i selskab med hinanden og ikke mindst med lysfeen, som også fik en vuggevise med på vejen, før familierne begav sig hjem mod dynerne.
Foto: Pia & Bjarne Bramming
|
Erhvervsdrivende og foreninger
|
Opdateret: 04. februar 2010 |