|
Optimeret til: IE6+ Resolution 800x600 + Webansvarlige: Teknik:
|
21. april 2007 Køer til populær bilvask
BILVASK: 6. klasse samlede penge ind til Bornholmerturen ved den traditionelle bilvask forud for konfirmationssøndagen.
Ja, det var altså ikke levende køer!
Men derimod køer af biler, der ventede på, at det blev deres tur til at blive vasket af 6. klasses elever og deres forældre ved Dagli’ Brugsen. I Glejbjerg er det nemlig blevet en tradition, at 6. klasse tjener penge til deres Bornholmertur ved at vaske biler forud for konfirmationssøndagen.
- Vi arbejder lidt i hold og afløser hinanden, men jeg har nu været i gang hele tiden, forklarede Anders Kristoffersen.
Fra kl. 9-12 var der fuld gang i forretningen og 6. klasse tjente da også en god skilling på arrangementet.
- Det er da sjovt at være med til, lød det med et smil fra Maja Fichman, der flittigt skrubbede løs.
På Dagli’ Brugsens parkeringsplads var der mulighed for at købe en kop kaffe og et stykke hjemmebag, hvor overskuddet ligeledes gik til 6. klasses Bornholmerkasse. Her var 3 forældre i gang med at varte kunderne op - heriblandt Majas mor, Pia.
- Ja, vi får da et par solstråler indimellem; men lidt koldt er det nu, erklærede hun.
Kunderne ved bordet så dog ikke ud til at lide nød, men kaffen var også varm og hjemmebaget lækkert, så hvorfor klage?
Imens var køen om muligt blevet endnu længere - der bliver godt nok mange skinnende rene biler til konfirmationen søndag!
|
Erhvervsdrivende og foreninger
|
Opdateret: 04. februar 2010 |