glejbjerglogo.jpg (36260 byte)

Startside
Op
Sidste nyt
Det sker
Fremtidsdag
Byfest09
Bo i Glejbjerg
Lokalråd
Ledige jobs
Mini-Bladet
Skole/Pasning
Fritid
Erhvervsliv
Foreninger
Links
Om os
videoklip
Det skete
Nyhedsbrev

Optimeret til: IE6+ 

  Resolution 800x600 +

Webansvarlige:
Ina T. Andersen
Conny Callesen

Teknik:
 
Bojan Visnjic

 

 

 

 

Som at komme 100 år tilbage i tiden

REJSEBEREGNING: Webmaster Conny Callesen tilbragte i september en uge i Rumænien. Det blev på alle måder en anderledes ferie

 

Vi tog med Schreiber Tours en uge til Rumænien i september 2006. Det blev på alle måder en anderledes ferie.

 

For det første var vores gruppe på 18 personer alle nogle, som på én eller anden måde havde forbindelse til foreningen ”Ana Marias Venner”, som har til formål at støtte en rumænsk pige, som har det handicap, at hendes arme slutter ved albuerne. Hun har ingen hænder. Igennem 8-10 år har foreningen betalt for hendes uddannelse, tøj, briller, en PC m.v. En bandagist har lavet proteser til hende, og foreningen har betalt hans rejseudgifter. Ana Maria er nu næsten 20 år, og om et par år er hun uddannet socialrådgiver. Ana Maria og yderligere en rumæner var inviteret af foreningen til at holde ferie sammen med os.

 

For det andet skulle vi bo i en lille landsby, Bagaciu, i Transynvanien lidt nord for ”midten” af Rumænien, omringet af bjerge mod syd, øst og vest. Her var ikke andre turister end os + et selskab på ca. 35 personer fra Ældresagen i Nordsjælland.

 

Ferien kostede godt 4000 kr. per person. Fly fra Billund, ophold i Bagaciu, 3 gange mad per dag, busture, entréudgifter og alt var dermed betalt. Da der ikke var mange muligheder for at bruge penge, blev det billigt i lommepenge!

 

I Bagaciu blev vi installeret i pæne huse, særdeles luksuriøse efter rumænsk standard. Torben Schreiber har opkøbt husene og har fået dem renoveret af lokale håndværkere, således at vi forkælede danskere kan føle os hjemme, når vi skal sove – og vaske os!

 

Første overraskelse fik vi den første morgen, hvor køer gik gennem hovedgaden (den eneste gade med lidt asfalt) kl. 7. En hyrde tog dem på græs, og hjem igen om aftenen ved 19:30 tiden. Ud fra nogle af husene kom en ko og sluttede sig til de andre. Jeg tror ikke, nogen havde mere end én ko. Andre havde ingen. Nogle havde en gris. De fleste havde lidt høns, duer eller gæs. Heste var der også nogle, der var så heldige at have. Det er arbejdsheste, ikke kæledyr som her i landet. Der var virkelig mange hestevogne i gang med at køre hø hjem fra markerne lige udenfor byen. Græsset blev slået med le, vendt med en fork, og så blev høet stakket op som man gjorde her i landet for så mange år siden, at næsten ingen kan huske det mere!

 

Fattigdommen er synlig overalt i landområderne. Rumænerne er fattige, ja, men rige på tid, og meget gæstfrie og byder gerne indenfor på en drink og en rundvisning i huset. Jeg gad godt se dem af os herhjemme, som ville gøre det samme uden først af have gjort hovedrent! Således var flere fra vores forening på visit i Bagaciu, og de blev budt på hjemmebrygget vin og nogle også på hjemmebrændt!

 

Vi kørte mange kilometer i den gamle bus på hullede og elendige veje, faretruende nær heste, cykler, gående og biler. Og vi så saltminer – vi var 1200 meter under jorden -, var på storbytur, vi spiste i Draculas fødehjem, vi så faldefærdige sigøjnerlandsbyer og de nyriges prangende, nyopførte boliger, vi besøgte et vinslot med rigtige rustninger, og nogle af os var så heldige at få en rundvisning på et stort fabriksanlæg, hvor der indtil slutningen af 80erne blev produceret hvidvin af meget høj kvalitet. Dengang var hele dalområdet dækket af vinstokke. Men efter Ceausescus fald var det hele smuldret, fabrikken lå øde hen, vinstokke var der ikke mange af, MEN ud af noget der mest af alt lignede en haveslange kom der pragtfuld hvidvin til de, som ”havde forbindelser”.

 

Jeg kan varmt anbefale alle at tage til Rumænien, gerne til en landsby, hvor ”de rigtige” rumænere bor, og få et godt indtryk af, hvordan livet former sig dér. Det giver stof til eftertanke for en forkælet dansker!

 

Det bliver spændende at se, hvordan dette store land, rig på natur, mineraler, olie og gas m.v. men fattig på penge, initiativ, borgerindflydelse kommer til at klare sig i EU, og i fremtiden i det hele taget.

 

Conny Callesen

2. okt. 2006

 

Se mere om rejsebureauet her: www.schreiber-tours.dk

Vil du vide mere om Ana Marias Venner, kontakt connycallesen@mail.dk

 

   

RIM00033.JPG (319488 byte) RIM00038.JPG (319488 byte) RIM00050.JPG (319488 byte) RIM00054.JPG (319488 byte) RIM00077.JPG (319488 byte) RIM00081.JPG (319488 byte) RIM00086.JPG (319488 byte) RIM00089.JPG (319488 byte)
I saltminen 1200 meter under jordoverfladen  

Forfald! Tidligere var her kursted for partitoppen

Ved møllen med majskobler   Vinslot (her kan man købe fx 1 uges ophold)

Bagaciu med bagvedliggende marker

 

Der køres hø hjem til dyrene        

Hver morgen og aften ses dette syn på landsbyens ”hovedstrøg”. Ikke alle har en ko; men de der har, sender den med hyrden ud om morgenen på græs udenfor byen. Køerne kommer tilbage inden mørket falder på

En glasfabrik. Her kommer Arbejdstilsynet vist aldrig forbi

 

 

 

 

 

 

 

 

glejbjerglogofarver.jpg (38622 byte)

Erhvervsdrivende og foreninger

Dagli' Brugsen


GGI


Åstrup Sognearkiv

 

Glejbjerg KFUM IF


John Kristensen
 

Børnehuset
 

Åstrup Menighedsråd
 

Andelskassen


Glejbjerg Borgerforening
4H
 

GSF
 

Glejbjerg
 Antenneforening

 

Hotel Glejbjerg

 

Opdateret: 04. februar 2010